OM HORSENS KFUM BORDTENNIS

Horsens KFUM Bordtennis er en underafdeling af Horsens KFUM Idræt, som har 4 underafdelinger: Horsens KFUM – Badminton, Håndbold, Fodbold og Bordtennis.

Vi har et tæt samarbejde med vores søskende foreninger samt KFUM Idræt, som er hovedorganisation for alle KFUM klubber i Danmark.

KFUM-klubberne har en kristen grundholdning.

I Horsens KFUM Bordtennis vedkender vi os denne grundholdning og vores kulturarv, men samtidig tilpasser vi den til nutiden og det moderne menneskes livsstil. Vi er åbne over for alle, uanset trosretning, som ønsker at spille bordtennis. Vi prædiker ikke det kristne budskab og går heller ikke op i, hvor meget eller hvor lidt medlemmer dyrker sin trosretning. Vores grundholdning kommer til udtryk ved vores imødekommenhed over for alle og i vores menneskesyn:

Alle spillere er – uanset evner – velkommen i klubben og er ligeværdige og har en betydning i samværet om en fælles interesse (bordtennis).

2009 havde vi 20 års jubilæum i vores klublokaler.

Klubbens baggrund

Horsens KFUM er stiftet den 17. september 1928 og sammenlagt med Birkeparken den 1. januar 1987. Vi har i 2003 skiftet navn til Horsens KFUM Idræt.

Horsens KFUM Bordtennis har i øjeblikket ca. 120 aktive spillere mellem 7-70 år. Vi er en klub med mange aktiviteter for medlemmerne. Der kan bl.a. nævnes vores pigelejr, drengelejr, stævner, holdturneringer og meget mere.

Herudover er vi medlem af DGI, DBTU, JBTU og KFUM Idræt, som udbyder stævner, turneringer og trænerkurser til vore trænere og ledere i klubben.